.: O K T O B E R '10 :.

Den vest-afrikanske musikscene er ganske vist præget af mega-stjerner som Salif Keita og Yousson'Dour, men nu er det som om næste generation hvisker ord om hip hop, fusion, reggae, groove og afro-beat.
Diata Sya har udgivet to albums, hvor af det seneste ”Djakafo Paris - Bamako” i overbevisende stil binder bandet til den europæiske rap-tradition, men dog uden at give afkald på det grundlæggende afro-beat i bunden af musikken. Dette giver Diata Sya fra Mali et globalt udtryk som repræsenterer det moderne Vestafrika i dag.
Diata Sya består af rap-duoen Madani Touré "Chanana" og Moussa Koné "N-Bee", som med politiske og nutidige tekster beretter om en afrikanske storbyshverdag.
Med sig på tourné uden for Afrika, bringer de et live-orkester bestående af en groovede tromme/bas/guitar grundstamme krydret med traditionelle instrumenter (kalabas og ngori).
|