.: M A R T S '10 :.

Ensemblet Mehr – der dannedes i 2007 – består af syv kvindelige musikere.
I centrum står sangerinden Merhbanu. Hun er født i Teheran i 1979 og har sunget det meste af sit liv. I 14-årsalderen blev hun introduceret til Sima Bina - Irans vigtigste sangerinde indenfor folkemusikken. Efter studier af Irans folkemusikalske traditioner har hun siden 1999 koncentreret sig om Radif - den persiske klassiske musiktradition – og hun har studeret hos en række af traditionens vigtigste udøvere, bl.a. M. R. Shajarian.
Udover sangerinden rummer ensemblet seks instrumentalister – alle elever af Irans største mestre (Alizadeh, Lotfi, Talaï m.fl.). Følgende instrumenter præsenteres: de to langhalslutter târ og ud, strygeren kamenche, zitheren kanun samt to håndtrommer: den timeglasformede tombak og rammetrommen daf.
Den klassiske persiske musiktradition er en ældgammel musikform tæt knyttet til sufitraditionen og den persiske poesi med dens besyngelse af kærligheden, skønheden, vinen, musikken, spiritualiteten... Navne som Hâfez (1320-1389), Mowlavi Rumi (1207-1273), Saadi (1216-1292) osv. kan her nævnes.
I modsætning til den europæiske klassiske musik, hvor improvisation i dag stort set er glemt, er den persiske musik baseret på improvisation indenfor forskellige modale systemer. Man taler derfor om modalmusik. Modalmusik er udbredt i hele orienten: fra flamencomusikken i Sydspanien, over Mellemøsten til Indien.
I den indiske tradition taler man om raga'er, i den tyrkisk-arabiske tradition om makam'er og i den persiske tradition om dastgâh, avâz og Radif. Den persiske musik rummer 12 modalsystemer (7 dastgâh og 5 avaz). Et modalsystem kan sammenlignes med en toneart (som dur og mol), men der er flere forskelle. Dels rummer de persiske systemer andre intervaller end hel- og halvtoner, og dels kan systemerne ikke blot beskrives i skalatermer. Tonerne er eksempelvis rangordnet. Til hvert system hører et sæt af små melodier og passager - musikalske opskrifter om man vil – ud fra hvilke, der kan improviseres.
Improvisation er således et centralt træk i den persiske kunstmusik. Improvisation i den persiske musiktradition kan opfattes parallelt med den ornamenteringsform, der er så kendt i mellemøstlig og islamisk kunst: arkitektur, kalligrafi, tæpper, haver og anden udsmykning. Den er bygget op om centrale punkter med omkringliggende symmetriske figurer, der som oftest er baseret på forskellige former for geometriske regler. Musikken er bygget op omkring modalsystemernes centrale toner, figurer og mønstre, der skal ornamenteres i en fremførelse. De omkringliggende toner skal fremhæve musikkens centre, og det er musikerens/sangerens opgave at udforske, fremhæve og belyse selv de mindste detaljer i det musikalske rum.
Den persiske musiktradition er såvel solistisk som kollektiv. Solisterne ved en koncert spejler sig i hinanden. Der foregår en konstant dialog, hvor musikerne skal svare hinanden og lægge op til hinanden. Hver enkelt musiker skal være i stand til hele tiden at tage tråden op fra det foregående og føre musikken videre med nye figurer og ornamenter. Ved fremførelsen af et digt sætter sangeren og musikerne digtet i relief og fremhæver dets stemning.
> SHORT INTERVIEW : After the wonderful performance of Ensemble Mehr we conducted a short interview with one of its members, Golnoosh Salehi. The band first formed in 2007, consists of seven Iranian women. Mehr can mean love, warmth, kindess, as Golnoosh said “to take care of each other.” This is there second tour through Europe, having performed in Brussels, Amsterdam and Hamburg to name a few cities. The overall experience has been wonderful but in Germany they did not have a good experience because not many people attended their performance. Golnoosh likes Denmark, particularly Aarhus where they performed on Monday. She doesn’t like the cold weather which you don’t see in Iran.
Being in an all-female group in Iran means that they are treated differently than male performers. Women are not allowed to sing per government regulations, unless they are in a band with a male singer. Ensemble Mehr is not active in Iran; all concerts are outside of their home country. Golnoosh really likes performing and would like to continue in the future. She likes living in Iran and would like to remain there. |