Lør. d. 21. JANUAR '12
Døren åbnes kl 21 - koncerten starter kl 22
VIVA
!!! PÅ JAZZHUS DEXTER
Vindegade 65 - 5000 Odense C
Pris: 75,- / 50,- (Medl. af Internationalt Hus og studerende mod fremvisning af studiekort)

Drøm dig til en aften ved det caribiske hav. Lad dig kærtegne af en mild
brise, en brise med toner fra en fjern fortid af længsel og melankoli. Drøm
dig til lyden af cubansk Son som ”la Tradición” foreskrev i halvtredserne.
Som det lød - og stadig lyder - i ”La Casa de Trova”; inciterende og med et
anstrøg af humor. Viva er genrens førende og smukkeste danske orkester.
[Citat Copenhagen Jazzhouse]
VIVA består af salsamusikere fra Danmark, som har fundet
sammen i en fælles interesse for en særlig æra i cubansk musik, der hylder
det enkle og melodiske og ikke mindst det dansable. Publikum tages med på
en rejse gennem landskaber af gamle cubanske ”hits”. Der er også plads til
en lille Plena fra Puerto Rico, en rytme der rykker og til noget alle kan
synge med på.
VIVA startede i 2003 og har hurtigt etableret sig som et intimt og stilsikkert
salsaband med energi og drive.VIVA har spillet i hele landet, fra
Copenhagen Jazzhouse til Skanderborg Festival, samt haft æren af at være
med til et utal af bryllupper, fødselsdage, receptioner og firmafester - og en
Bodega i ny og næ.
Publikum har taget den meget behagelige lyd og stemning til sig som VIVA
står for. Der er gang i den - men på en intim måde. Det er til fest og dans
men egner sig også til at lytte til. Resultatet er velswingende salsa udført af
kun 4 mand m/k der i den grad kommer ud over scenekanten. For hvis ikke
musikken sprudler er det ligemeget!
VIVA er kort sagt salsa, som appellerer til det brede publikum, der sætter
pris på livsglad musik leveret af nogle af de mest garvede kræfter i det
danske salsamiljø.
VIVA består af:
Jeanette Arp: Vokal, Maracas & Guiro
Niclas Knudsen: Trés
Martin Krogh: Bas & Kor Jesper
Nørløv Arnholtz: Congas, Percussion & Kor
Jeanette Arp: VIVAs forsanger.Med hendes stemme og udstråling har VIVA et sikkert hit på scenen.
Jeanette har medvirket i utallige sammenhænge i det danske salsamiljø
gennem årene og er én af pionererne indenfor salsamiljøet. Hun er også
semiprofessionel danser og står for danseundervisning, når dette ønskes. Pt
spiller hun også i Latino Royale, De 3 Musikanter og synger i klassisk kor,
m.m.
Niclas Knudsen: original cubansk Tres: Har bevæget sig indenfor stort
set alle genrer siden sin start som professionel musiker i 1992. Har
indspillet CD’ere med mange af jazzens tunge drenge som David Liebman,
Ray Anderson, John Tchicai, Adam Nussbaum m.fl. Modtog en Grammy for
sin medvirken på Hans Ulriks ”Jazz and Mambo” og vandt 1.præmien v
Gexto Jazz Competition i Spanien i både 1996 og 1999. Modtog i 1998
”Rolands Musikpris” og har høstet stor ros hos anmelderne med sine to solo
CD’ere. Spiller en stor rolle på den københavnske world scene, hvor han,
udover VIVA, spiller med mange cubanske orkestre. Spiller pt også med
Ibrahim Elektric, Fra de varme Lande, m.m.m.m.
Martin Krogh Mattuck:
kontrabas og kor. Har spillet bas fra barnsben og er en integreret del af det
danske salsamiljø. Han har spillet med Gud og Hvermand i denne genre.
Hans kontrabas kunne han i princippet have bygget selv, da han også er
uddannet møbelsnedker. Foruden VIVA kan Martin høres med blandt andre
Alex Mendes, Sonora3, Tobias Trier, m.m. fl.
Jesper Nørløv Arnholtz:
percussion, hvilket vil sige congas, bongos og klokker – på én gang! Og kor.
Jesper startede med at spille percussion som 17 årig og blev hurtigt
involveret i det danske professionelle musikmiljø. Uddannet fra Rytmisk
Musikkonservatorium i 1993 og har spillet professionelt siden. Jesper er
desuden WEB-master (bl.a. VIVAs). Har spillet med Gone Fishin’, Me She
and Her, Maria Montel, Nik og Jay, Daniel m.fl. Spiller pt med: Salsa Loca,
Night Fever, Rytmerødderne, m.fl.
Hjemmesie : www.vivamusic.dk |